Page 12

Brøndby Avis s1-16.indd

12 FODBOLD I BRØNDBY MARTS 2013 FRA LEG TIL LANDSHOLD De ligner ikke hinanden rent fysisk. Det gør deres vej fra legen med den lille runde som små drenge til nutidens udfoldelser på Brøndby IF’s U17-mandskab og U16-landsholdet til gengæld. Markus Bay og Rezan Corlu har nemlig tilbragt hele fodboldlivet sammen. Historien om det talentfulde parløb begyndte, da de for mere end 11 år siden begge begyndte at spille fodbold i Brøndby IF. - Vi startede samtidig i Brøndby, da vi var fi re år gamle, fortæller Rezan, da de to venner tager plads i Café 1964 på Brøndby Stadion. Det lange venskab kan blandt andet illustreres ved et gammelt billede af de to offensivtalenter i kamptøj, som for nylig blev fundet frem fra gemmerne. - Billedet er vel fra, da vi var seks år gamle. Vi var sammen til et fodboldstævne, og Rezan var faktisk målmand dengang. Vi har altid spillet i Brøndby på samme hold. Nu spiller vi så på U17-holdet og også på det danske U16-landshold sammen, siger Markus. Karriereligheden stopper imidlertid ikke her. De mange fl otte præstationer i Brøndby-trøjen har således smittet af på landskampene. Begge har spillet otte U16- landskampe og scoret fem mål. Hvordan har det været at følges fra børnefodbold til landshold? - Rezan: Det har været både mærkeligt og sjovt. Det er skægt at tænke på, at vi er nået hertil efter at have brugt så meget tid sammen gennem årene. - Markus: Ja, det er meget sjovt, at vi har fulgtes ad på den måde. Vi har faktisk også begge to på et tidspunkt været lidt tykke, men da det blev endnu mere seriøst med fodbolden, røg de ekstra kilo. Den fedeste oplevelse, vi har sammen, er nok debuten på landsholdet eller klub-EM sidste år i Polen (Nike Premier Cup, red.). I bliver begge betegnet som store talenter i årgang 97. Hvad kendetegner et talent i jeres øjne? - Rezan: Lyst og ambitioner. Man skal have lysten til at træne hårdt hver dag, uanset hvor surt det nogle gange er. Og så skal man have ambitioner om at nå noget med sin sport. - Markus: Man skal også være villig til at give afkald på nogle ting – for eksempel fester med vennerne, ferier og så videre. Det kan man ikke, når man er elitespiller. Men man kan jo godt tage med til fester alligevel og så bare lade være med at drikke. - Rezan: Familien er også vigtig som støtte. - Markus: Vi kommer begge fra rigtige fodboldfamilier, hvor vores brødre også har spillet meget, så det har været naturligt, at vi også skulle spille fodbold, helt fra vi var små. Hvad skal man kunne for at nå til tops i fodboldverdenen? - Rezan: Det er meget vigtigt, at man er stærk mentalt. - Markus: Man skal selvfølgelig være dygtig, men man skal også være heldig. Heldig med at undgå skader og at der bliver plads til én på Superligaholdet på grund af et salg eller en skade hos en anden spiller. Hvad er jeres drømme for fremtiden? - Markus: Det er at blive professionel fodboldspiller. At få en seniorkontrakt. - Rezan: Helt klart. At kunne leve af at spille fodbold. - Markus: De kortsigtede mål er at beholde landsholdspladsen og kvalifi cere os til EM med landsholdet. Og så vil vi også rigtig gerne vinde U17-ligaen med Brøndby. Brøndby-talenterne Markus Bay og Rezan Corlu er ikke bare holdkammerater. I de seneste 11 år har de fulgt hinanden op igennem de blågule rækker til U17- mandskabet og landsholdet, hvor de i samarbejde får modstandernes net til at blafre. Drømmen er en seniorkontrakt. Af Mikkel Davidsen & Nicki Reinhardt Foto: Privatfoto www.pribohuset.dk dine drømme HUSEApTS Vi bygger Skovbrynet 3 4773 Stensved Telefon: 5538 6328 kenneth@pribohuset.dk brian@probohuset.dk Fritidhus Tilbygning Erhvervsbyggeri Drømmehuset www.papiruldvordingborg.dk ÅRETS ERHVERVSPRIS 2012 I VORDINGBORG KOMMUNE Kort sagt: Sådan beskriver de hinanden Rezan om Markus: Klog, målfarlig og god til at gøre andre gode. Markus om Rezan: Hurtig, målfarlig og teknisk stærk.


Brøndby Avis s1-16.indd
To see the actual publication please follow the link above